Om Råbroholm
Råbroholm er en 30.000 m2 stor grund i Smørum som ejes af 3. Ballerup Sjangeli Gruppe.
Adressen er Råbrovej 44, 2765 Smørum.
Grunden består af afvekslende bevoksninger, lysninger og lejrpladser samt 2 udlejningshytter samt en shelter.
På grunden ligger der to hytter og en shelter der udlejes - se faktaboks:
- Råbrohus udlejes til grupper med op til 22 overnattende deltagere.
- Noatun udlejes til patruljer eller mindre grupper og der er plads til 8 personer i et rum.
- Shelteren.
Lejrgrunden udlejes til overnatning i telt og til dagsaktiviteter. Kontakt udlejer for booking og priser.
Der udlejes IKKE til fester eller lign!
Historien om Råbroholm
2. Herlev Fonden er dannet af aktiverne efter 2. Herlev – hvis hytte brændte i 1970’erne.
Stiftelsen skete d. 23. september 1975 og vedtægterne blev godkendt på et divisionsrådsmøde i Harrestrup Division 1. december 1975.
Fondens formål var at yde støtte til køb af lejrgrund eller andet fælles aktiv til brug for divisionen.
I 1984 besluttede man at bygge en hytte og man gik i gang med at lede efter en lejrgrund. Det resulterede i at man besluttede sig for at leje sig ind på Råbroholm – som på daværende tidspunkt var ejet af Collerup Jørgensens Mindelegat.
Råbrohus blev opført af Ganløse Huset A/S, og kunne indvies 1. april 1986.
Hytten bestod dengang af to selvstændige afdelinger med hver sit køkken, idet den var tænkt udlejet som to patruljehytter.
Efter nogle år viste det sig at udlejningen gik dårligt og derfor blev hytten ombygget så den kom til at rumme et soverum, en opholdsstue med pejs, et køkken og et lederrum.
Hytten er senest ombygget i 2011 – hvor der er etableret nyt køkken i åben forbindelse med opholdsstuen.
2. Herlev Fonden blev nedlagt juli 2023 og hytten overdraget til 3. Ballerup Sjangeli - som år tidligere havde købt grunden af korpset med henblik på at lave spejderaktiviteter på grunden.